VELKOMMEN TIL SPORET VED KVOLS
Den afmærkede rute er ca. 4 km og udgår fra forsamlingshuset, hvor der kan parkeres. Du kan også starte fra rastepladsen ved Virksundvej. Ruten er markeret med jydepottesymbol og gule pile på pæle. Langs sporet er der i 2003 plantet grupper af frugttræer, fortrinsvis gamle danske sorter.
God tur!
Kvols er en gammel landsby, den kan dateres tilbage til middelalderen, hvor byen benævnes Kolls fordi der engang har ligget en kulmile nord for byen. De brændte trækul blev udskibet fra havnen i Kvols, hvorfra der også eksporteredes jydepotter. Udskiftningen fandt først sted efter 1803 og havde form af stjerneudstykning, hvilket betød at de fleste gårde blev liggende inde i byen. Det gamle fiskerleje er sat i stand og fungerer i dag som havn for joller og fritidsfiskere. Hvert år den anden lørdag i august samles by og egn til havnefest.
1 KILDEVÆLD
Lige over for indkørslen til forsamlingshuset står en stor marksten med navnet Vældgaard indhugget. Navnet skyldes kildevældet, der udspringer på forsamlingshusets grund til venstre for indkørslen. I gamle dage var Kvols berømt for sit rigelige og friske vand. Vældet er rørlagt under Virksundvej men fortsætter som en åben bæk, der udmunder lidt nord for havnen. Forsamlingshuset er fra 1889 og var oprindelig ottekantet. På husets nordside ses rester af en 8-kant.
2 UDSIGTSPUNKT
Fra bænken er der udsigt over fjorden til Hjarbæk på den anden side og Vorde kirke højt oppe på bakken. Flyttes blikket fra det fjerne til det nære, ses Kvols kirke, en romansk landsbykirke fra 1200-tallet med skib og kor, der står næsten uberørt. Tårnet er bygget til omkring år 1500, våbenhuset er kommet til senere. Til venstre for kirken ses hospitalet, der er oprettet i 1681 som fribolig for fem fattiglemmer. Den nuværende bygning, der er fra 1894, var i brug som alderdomshjem ind til 1950.”
3 NATURPLEJE
Sporet forlader nu asfaltvejen, og drejer til venstre ind mod Gyvelbakke og resterne af den gamle landevej mellem Jordbro og Fiskbæk. Her ses ofte rådyr, ræve og musvåger. På strækningen er der »vildtstriber« og frugttræer, som er anlagt i forbindelse med et naturplejeprojekt. Ved frugttræerne længere fremme drejes op ad bakken. Her ses flere vildtstriber på højre side.
4 LIMFJORDS-SJÆGTEN
Nået til tops ses fjorden igen. På tirsdag aftener kan man nyde synet af limfjordssjægtene, der med deres røde bomuldssejl fylder fjorden. Sjægten er en fladbundet båd, som egner sig til fjordens lave vand. Den har før i tiden været anvendt som både fragt- og fiskerbåd. Kig forbi Hjarbæk havn en dag – og se bådenes »stamtavler«.
5 VIKINGESKIBE PÅ FJORDEN
Når man ser ud over det næsten uberørte fjordlandskab, kan man måske forestille sig hvordan der må have set ud i 1085, da Knud den Hellige ifølge overleveringen havde givet ordre til at den flåde, der skulle på togt til England, skulle samles i bunden af Limfjorden. Det har været et broget skue med vikingeskibenes stribede sejl og farvede skjolde langs siderne. Men da kongen ikke selv dukkede op på grund af trusler om et tysk angreb, blev folkene trætte af at vente og sejlede hjem igen. Kongen blev rasende og forlangte bøder. Det skulle han ikke have gjort. Jyderne gjorde oprør og kongen flygtede til Fyn, men blev den 10. juli 1086 myrdet i Sct.Albani kirke i Odense.
